SUPERVISION & ETIK
Supervision, etik & trivsel
Når vi fortæller andre menneskers historier, påtager vi os også et ansvar for dem.
Dokumentarfilm bygger på relationer. Vi får adgang til menneskers liv, sårbarhed og smertefulde erfaringer. Det er et privilegium og et betydeligt etisk ansvar.
Vi er uddannet til at udvikle fortællinger og træffe kunstneriske beslutninger, men sjældent tilsvarende rustet til de følelsesmæssige og relationelle situationer undervejs. Vi er heller ikke selv immune over for belastningen.
I andre professioner tæt på menneskers sårbarhed er supervision naturlig. Jeg mener, at dokumentarbranchen har brug for en tilsvarende refleksionskultur.
Et rum for refleksion
Jeg tilbyder refleksiv supervision og etisk sparring til dokumentarinstruktører, producenter og andre, der arbejder med virkelige menneskers historier.
Måske er du følelsesmæssigt involveret i en medvirkendes liv og usikker på dit ansvar. Måske kolliderer filmens kunstneriske ambition med hensynet til et menneske, der har vist dig tillid. Eller arbejdet påvirker dig mere end forventet. Spørgsmålene kan handle om, hvor din rolle som filmskaber begynder og slutter, og hvordan du kan bevare forbindelsen til både dit arbejde og dine egne grænser.
Her kan du træde ud af produktionens krav og undersøge dilemmaerne, tvivlen og følelserne. Ikke for at fjerne vanskelige beslutninger, men for at træffe dem mere bevidst.
Omsorg for medvirkende
Et samtykke på papir sikrer ikke i sig selv et etisk samarbejde. Deltagernes forståelse kan ændre sig, og nye relationer, risici og konsekvenser opstå under produktionen.
Jeg tilbyder sparring om samtykke, forventningsafstemning, magtforhold, grænser, sårbarhed og omsorg før, under og efter produktionen. Målet er at tage konflikter alvorligt og respektere de mennesker, der betror os deres historier.
Har medvirkende behov for personlig eller psykologisk støtte, skal rammen være tydelig og uafhængig og tage udgangspunkt i deres egne interesser.
Omsorg for filmskaberen
Vi taler meget om vores ansvar for medvirkende, mindre om omsorgen for os selv og hinanden.
Nærheden til lidelse, sorg og traumer kan belaste, ligesom ansvaret for kunstneriske ambitioner, økonomi og komplekse relationer. At søge støtte bør være professionel ansvarlighed, ikke svaghed.
Omsorg og kunstnerisk integritet bør ikke være modsætninger.
Når hensynene kolliderer, må vi undersøge konflikten frem for at skjule den.
Etik gennem hele produktionen
Omsorg hører til fra udvikling og research gennem optagelse, klipning og lancering til tiden efter offentliggørelsen — ikke først, når krisen opstår.
Producenter, instruktører, redaktører og finansieringspartnere må anerkende det relationelle arbejde som en professionel opgave og afsætte tid og ressourcer til det.
Min faglige ramme
Jeg kombinerer dokumentarproduktion og redaktionel erfaring med min igangværende uddannelse i emotionsfokuseret psykoterapi og konfliktmægling.
Jeg tilbyder refleksiv supervision og rådgivning om dokumentararbejde, ikke klinisk supervision af psykoterapeuter.
Psykoterapi tilbydes som en særskilt ydelse under uddannelse.